CS4Climate i Lille Vildmose inddrager borgere i overvågning af vådområdegenopretning med brugervenlige værktøjer. Projektet undersøger borgergenererede datas pålidelighed og anvendelse i adaptiv forvaltning. Gennem aktiv deltagelse skabes øget forståelse for klimaforandringer og naturgenopretning. Initiativet, støttet af EU projektet WET HORIZONS, har vakt interesse både lokalt og internationalt.
Vådområder er afgørende økosystemer, der regulerer klimaet, støtter biodiversitet og begrænser oversvømmelser. Men deres forringelse på grund af menneskelige aktiviteter har ført til betydelige økologiske og hydrologiske ubalancer. Genopretning af disse økosystemer kræver omhyggelig overvågning for at evaluere effektiviteten af indsatser. Traditionelle metoder mangler ofte den nødvendige geografiske og tidsmæssige dækning til en helhedsvurdering. Citizen science tilbyder en lovende løsning ved at involvere lokalsamfundet i dataindsamling, hvilket forbedrer omfanget og nøjagtigheden af overvågningsindsatsen.
CS4Climate-projektet, der implementeres i Lille Vildmose — Nordeuropas største højmose — demonstrerer potentialet i borgerinddragelse til genopretning af vådområder. Ved at kombinere offentlig deltagelse med avancerede sensorteknologier sigter projektet mod at forbedre forståelsen af hydrologisk genopretning, CO2-lagring og biodiversitetsgenopretning, samtidig med at det styrker lokalsamfundets engagement.
Borgerinddragelse i vådområdernes genopretning
Genopretning af vådområder kræver langsigtet investering og adaptiv forvaltning. Men den nuværende mangel på præcis overvågning gør det svært at vurdere effekten af genopretningsindsatser. Citizen science kan spille en afgørende rolle ved at supplere eksisterende programmer med realtidsdata fra lokalsamfundet. Frivillige måler jordtemperatur, vandstande, vegetationsdynamik og biodiversitetsændringer, hvilket giver detaljerede indsigter i økosystemets genopretning.
Lokalinddragelse øger også den offentlige accept af genopretningsprojekter. Når lokal samfundet aktivt deltager i overvågning, skabes en personlig forbindelse til de genoprettede områder, hvilket fremmer langsigtet bevarelse. Desuden reducerer borgerdata usikkerheder i målingen af genopretningsef fekter, hvilket styrker argumentet for vedvarende finansiering og skalerbare løsninger.
Et nyt perspektiv på Citizen Science CS4Climate introducerer en ny tilgang til borgerdrevet forskning, hvor brugervenlige sensorteknologier muliggør en hidtil præcision i dataindsamling. Projektet arbejder med at integrere borgernes målinger i videnska belige modeller, der kan forudsige, hvordan forskellige restaureringstiltag påvirker CO2 udledning og vandstandsregulering. Ved at kombinere professionelle forskningsmetoder med borgernes engagement skabes en mere inkluderende og skalerbar løsning, der kan anvendes i både nationale og internationale restaureringsprojekter. Dette understøtter ikke blot Danmarks mål om at gendanne 250.000 hektar tørveområder inden, men giver også værdifulde erfaringer til andre lande, der ønsker at implementere lignende initiativer. Projektet har potentiale til at afhjælpe den nuværende mangel på efterfølgende overvågning, som gør det vanskeligt at dokumentere effekter af estaureringsindsatser. Med en stærkere vidensbase baseret på borgerdata kan beslutningstagere lettere tilpasse forvaltningsstrategier og sikre, at investeringer i vådområderestaurering fører til målbare og varige miljøgevinster.
Brugervenlige overvågningsredskaber
CS4Climate har etableret to dedikerede måle stationer: en inde i Lille Vildmose centret (Fig. 1) og en i det åbne vådområde (Fig. 2). Målestationen ved besøgscentret er placeret omkring en beholder, der efterligner højmosens naturlige forhold, hvilket giver mulighed for mere kontrollerede målinger under stabile betingelser. I det åbne vådområde er stationen placeret i Portlandmosen, på den vestligste del af Lille Vildmose. Området bærer stadig præg af den omfattende tørvegravning, der fandt sted under de to verdenskrige, hvor Aalborg Portland Cement opkøbte dele af mosen for at udvinde tørv som brændsel. Som følge af mangeårig afvanding og tilgroning fremstår Portlandmosen i dag langt fra sit oprindelige udseende, men enkelte områder har stadig intakt højmoseoverflade.
Deltagerne kan registrere og bidrage med data om:
- Vandstandsniveauer – sporing af grund vandsfluktuationer
- Jordtemperatur – overvågning af sæson mæssige temperaturændringer i jorden
- Flora og faunaobservationer – dokumentation af arter, der indikerer økosystemets tilstand
- Farve og vegetationsændringer i landskabet – vurdering af sæsonskift og økosystemets sundhed
Et QR-kodesystem er implementeret for at forenkle dataindsamlingen. Borgere kan scanne koden for at uploade deres målinger direkte til projektets database. For at gøre overvågningsprocessen så brugervenlig som muligt er der opsat informationsskilte, hvilket giver et overblik over projektets formål og ak tiviteter, mens et afslutningsskilt takker deltagerne for deres bidrag og opfordrer dem til fortsat engagement i vådområdernes bevarelse. Alle skiltene er på dansk, engelsk og tysk, så både lokale og internationale besøgende kan deltage.
Aktiviteterne begyndte i oktober 2024 og vil fortsætte gennem hele WET HORIZONS projektets varighed, der løber frem til september 2026 (www.wethorizons.eu). Adgang til målestatio nen inde i besøgscentret er kun mulig i centerets åbningstid, som typisk strækker sig fra april til oktober. Det samlede antal deltagere – som i øjeblikket er omkring 100 – opgøres som det samlede antal indsendte observationer.
Lille Vildmose som case-studie
Lille Vildmose fungerer som et levende laboratorium for CS4Climate. Området, der dækker mere end halvdelen af Danmarks højmoseareal, udgør en unik ramme for at teste borgerdrevet overvågning. Gennem århundreder har menneskelige indgreb, såsom dræning og tørveindvinding, påvirket landska bet markant, og restaureringsindsatsen i de seneste årtier har været både omfattende og udfordrende.
Naturgenopretningen omfatter bl.a. hævning af vandstanden, rydning af træer og buske for at genskabe lysåbne moselandskaber samt udsætning af store planteædere som krondyr og elge for at skabe dynamik og forhindre tilgroning. Den varierende hydrologi i området spænder fra sumpede partier til tørre græsningsskove, hvilket skaber et rigt økosystem med over 10.000 registrerede plante- og dyrearter, herunder sjældne rovfugle som kongeørn og havørn.
Lille Vildmose har også en unik kulturhistorie, hvor afvandingsprojekter, landbrugsudvikling og industriel tørvegravning siden 1700 tallet har ændret landskabets hydrologiske balance. I dag er store dele af området under naturbeskyttelse, bl.a. som EU habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde, og naturgeno pretningen er en central del af bevarelsen.
Lille Vildmose fungerer således som et le vende laboratorium, hvor borgerdrevet videnskab og overvågning skaber ny viden om, hvordan vi bedst genskaber og bevarer høj mosernes unikke økosystemer.
Skalerbarhed og global interesse
CS4Climate har vakt interesse blandt internationale aktører som Wetlands International og det Finske Meteorologiske Institut som er også projektparterne i WET HORIZONS, og som overvejer at implementere lignende aktiviteter. Ved at kombinere borgernes observationer med videnskabelige data kan forskerne opnå en mere nuanceret forståelse af, hvordan restaureringsindsatser påvirker klimaregulering og biodiversitet. Dette bidrager ikke alene til mere effektive strategier for vådområderestaurering.
Projektets tilgang viser, hvordan borger forskning kan gøre en reel forskel i klimakampen ved at skabe mere inkluderende og datadrevne restaureringsprojekter.
Fremtidige Perspektiver
CS4Climate arbejder aktivt på at:
- Udvide netværket af måle stationer til flere vådområder
- Udvikle nye brugervenlige sensorer til yderligere parametre
- Forbedre dataintegrationen mellem borgerbidrag og professionelle målesystemer
- Styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutioner for at engagere unge
Disse initiativer sigter mod at gøre projektet endnu mere inkluderende og videnskabeligt robust, samtidig med at det sikrer langsigtet bæredygtighed.
This article was published in May 2025 in the Vand & Jorg magazine.